arrow_back
arrow_forward
1 / 13
KAN EVENTUELT LEJES/FORPAGTES
map Find på kort

KRO/HOTEL

Horsensvej 581, 7120 Vejle Ø

Kent Møller
Kent Møller
Indehaver - KM Erhverv ApS

Høj kvalitet, dejlige omgivelser og masser af muligheder

Du har nu en ganske unik chance for at kunne skrive det næste kapitel i historien om Bredal Kro, som på imponerende vis strækker sig helt tilbage til 1847. Rigtig meget er sket siden da – ikke mindst inden for de seneste år, hvor kroen har gennemgået en omfattende forvandling.

Resultatet er en særdeles indbydende ramme for moderne gourmetoplevelser, og foruden selve den eksklusive restaurant er her blandt andet en hotelafdeling, en morgenmadsrestaurant, et barafsnit samt to store selskabslokaler med plads til i alt 150 gæster.

Stedet emmer af kvalitet, både hvad angår de store linjer og de helt små detaljer, og kroen tilbydes til salg som den står – helt klar til videre drift.

Samtidig tilbyder den et væld af muligheder for dig, der ønsker selv at præge rammerne efter netop dine ønsker. Der er eksempelvis mulighed for at tilkøbe et stort friareal, der støder op til grunden, hvilket blandt andet vil give plads til at udvide med mange nye værelser i fremtiden.

Bredal Kros omdømme har ligget stabilt helt i top igennem de seneste år, både hvad angår overnatningsfaciliteterne og madoplevelserne, og det kan tilskrives såvel de mange opdateringer af ejendommen som køkkenets succesfulde, kreative fortolkninger af moderne madkunst.

Bredal ligger blot otte kilometer fra centrum af Vejle, og der er kun fem minutters kørsel fra motorvejen til kroen, så beliggenheden er attraktiv for gæster fra både nær og fjern. For de overnattende vil den lette adgang til en smuk morgentur på de naturskønne løbestier i skovene ved Vejle Fjord eller i Grejsdalen desuden helt sikkert tælle som et plus.

Den store opdatering af den traditionsrige kro blev foretaget i 2016, hvor her både blev til- og ombygget i større stil – udelukkende med materialer af høj kvalitet. Blandt meget andet kan de elegante kobberelementer fremhæves ved indretningen, for de går igen i eksempelvis den hyggelige barafdeling og ved receptionsskranken i ankomstafsnittet.

Det er ikke blot de æstetiske detaljer og gæsternes komfort, der er helt på plads – det samme gør sig bestemt også gældende for de mere praktiske foranstaltninger. Her er nemlig sørget for rigtig fine rammer for såvel køkken- som serveringspersonale, og dertil kommer gode varemodtagelses-, lager- og opbevaringsfaciliteter. En rygepavillon samt gode kontorer og et møderum i luksusklassen er her også, og dertil skal det desuden nævnes, at der på taget venter en stor, solrig tagterrasse.

Kroens hotelafsnit blev bestemt heller ikke snydt under den store istandsættelse. Alle 24 værelser blev nemlig renoveret, hvilket blandt andet betød en fornyelse af alle badeværelserne. Værelserne tæller hver 23 lyse kvadratmeter, og der er gode parkeringsforhold lige ved døren. Udendørs venter også en god legeplads til de yngste krogæster, som ligeledes kan glæde sig til at udforske det indendørs legerum.

Køkkenhaven fortjener et helt kapitel for sig selv, for med den og det store drivhus er der gode mulighed for at dyrke principperne om at afkorte vejen fra jord til bord mest muligt og således servere friske, hjemmedyrkede lækkerier tilberedt efter gourmetkokkens forskrifter.

Som en ekstra bonus af den grønne slags skal det også nævnes, at der er sørget for energioptimerende løsninger: Her er eksempelvis LED-lamper såvel inde som ude, og genveksanlæg sørger for effektiv varmeudnyttelse i det meste af ejendommen.

Der er mange flere attraktive detaljer at fortælle om de indbydende rammer, der venter dig og dine gæster her på Bredal Kro, og det hele opleves naturligvis allerbedst på nærmeste hold ved en fremvisning. Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis det er her, du kunne tænke dig at udfolde dine fremtidsprojekter – vi glæder os til at byde dig velkommen.