arrow_back
arrow_forward
1 / 5
Karismatisk ejendom med stor historik
map Find på kort

Investeringsejendom

Smedegade 10, 8700 Horsens

Sagsnummer 7248
Etageareal 481 m²
Grundareal 226 m²
Lejeindtægter 351.000,-
Driftsudgifter 73.486,-
Energimærke D
Pris 4.495.000,-
Kent Møller
Kent Møller
Indehaver - KM Erhverv ApS

Historisk ejendom med sjæl, indtjening og uanede muligheder

Midt i hjertet af Horsens finder du denne historiske og stemningsfulde ejendom, der i mange år husede den velkendte og elskede restaurant Tequila Sunrise. Her summede det af liv, latter og god stemning – og selvom restauranten i dag er flyttet til Grønnegade, hænger duften af madglæde og atmosfære stadig i væggene.

Ejendommen byder på et fuldt udstyret restaurationslokale med tilhørende køkken, kølerum, opvaskerum m.m., to moderne og udlejede lejligheder samt en rummelig og anvendelig kælder. Alt sammen på en central adresse, hvor byens puls banker lige udenfor døren.

Drømmer du om at skabe dit eget sted, er rammerne på Smedegade 10 helt ideelle. Her kan du genoplive en restaurantdrøm, åbne en café, et vinbar-koncept eller måske noget helt anderledes? Hvad med en klassisk Westernbar – med rodeotyr, skydespil og ægte whiskey-stemning? Lokalerne står klar, sjælen er der – det kræver bare din idé og energi.

Alternativt kan ejendommen give et stabilt og attraktivt afkast, da de to eksisterende lejligheder allerede er udlejet til solide lejere. Eller du kan vælge at omdanne restaurationsdelen til beboelse og skabe en rummelig byejendom med plads til flere boligenheder.

En ejendom der skal opleves

Bag facaden gemmer sig et stykke Horsens-historie med masser af atmosfære, charme og potentiale. Den store kælder giver ekstra muligheder – fx til vinrum, værksted, galleri eller events.

Dette er en ejendom med både fortid, nutid og fremtid.

Uanset om du er investor, restauratør eller drømmer om et unikt byhus, bør Smedegade 10 ses og mærkes.

 

Hent salgsopstillingarrow_downward